Nye træningstider fra maj

Fra 22. april kommer børneholdene indenfor igen. De har de samme træningstider, som før nedlukningen. I følgende tekst kan du se, hvor og hvornår der er træning for netop dig. Skriv endelig til klubbens Facebook eller gennem ”Kontakt” på Roskilde Karateklubs hjemmeside, så svarer vi hurtigst muligt. Vær opmærksom på, at hold som træner i den lille dojo, skal gå ind i klubben ad bagdøren!

Vær også opmærksom på, at voksenholdet om onsdagen har første træningsdag på græs d. 5. maj – og ikke d. 28. april. Når voksenholdene kan rykke ind, rykker de ind på deres normale hold før nedlukningen. Muligvis med antalbegrænsning. Mere om det, så snart vi ved mere. Hold øje med Facebook og mail dagen inden samt dagen for udendørstræning, da den kan overgå til zoom i tilfælde af dårligt vejr.

Juniorholdet starter indendørs d. 28. april.

TRÆNINGSTIDER FRA MAJ

Kidzz (3-5 år):
Torsdag: 16:30 – 17:30 – Store dojo

Kidzz (6-7 år):
Torsdag: 17:30 – 18:30 – Store dojo

Børn, begyndere (10. – 9. mon):
Mandag: 17:30 – 18:30 – Store dojo
Torsdag: 18:30 – 19:30 – Store dojo

Børn, øvede (8. mon og opefter):
Mandag: 18:30 – 19:45 – Lille dojo
Torsdag: 18:30 – 19:45 – Lille dojo

Voksne, alle
Mandag: 17:30 – 18:30 – Udendørs
Onsdag: 17:30 – 19:00 – Udendørs

Kamphold, alle under 18 (pt):
Torsdag: 19:30 – 21:00 – Store dojo

Juniorhold:
Onsdag: 19:00 – 20:30 – Store dojo

Kihontræning, alle:
Søndag: 11:30 – 12:30 – Zoom

Smitteforebyggende tiltag i Roskilde Karateklub:

  • Vi opfordrer alle medlemmer til at lade sig teste regelmæssigt, men dette er ikke et krav.
  • Grundelementerne for forebyggelse af smittespredning, som alle bør efterleve, er for at undgå at smitte andre i klubben.

Vi har alle stadig et fælles ansvar for, at spredningen af corona-smitte fortsat kan holdes under kontrol, og et ansvar for at vi alle kan dyrke Karate forsvarligt.

  • Man skal holde sig hjemme, hvis man har symptomer som feber, hoste, muskelømhed eller ændring af smags- eller lugtesans.
  • Hygiejne med fokus på hosteetikette, håndhygiejne og kontaktpunkter.
  • Kontaktreduktion med fokus på afstand til hinanden, og ved partner træning skal man være opmærksom på varigheden.
  • Vær særlig opmærksom på håndhygiejne – brug håndsprit, eller vask hænder med vand og sæbe. Der vil altid være vådservietter eller håndsprit tilgængeligt i klubben, samt sæbevand til rengøring af redskaber.
  • Host eller nys sker i albuen eller i et papirlommetørklæde.
  • Du skal medbringe egen fyldt vandflaske/drikkedunk
  • Du må meget gerne medbringe egen håndsprit.
  • Hvis der er træning med puder, så må du ikke dele disse redskaber med andre under træningen, det er kun dig som må bruge samme pude/redskab. Puden skal efter træning tørres af med vand og sæbe (ikke sprit). Klubbens plethandsker må ikke benyttes. Skal man bruge plethandsker, skal man medbringe sine egne plethandsker.
  • Hvis du vil deltage i træning med redskaber og partner, skal du have din egen rene klud med, så du kan aftørre de redskaber du bruger. Kluden tager du med hjem og vasker.
  • Ved træning med partner, pudetræning eller lignende kan du vælge at medbringe engangsmaske. Ønsker du for egen og andres sikkerhed at bære engangsmaske under træning med maske, så vil du få en træningspartner som også bære engangsmaske. Du kan også sammen med mundbind, vælge at tage træningsbriller med (f.eks cykelbriller som sidder stramt, med klare glas). Mundbind og træningsbriller er noget du selv medbringer.

Du kan også vælge at ikke at bære engangsmaske ved træning med partner, hvor din partner så heller ikke bruger engangsmaske.

  • I starten vil der kun være partner træning på kampholdet og voksenhold, indtil vi får noget erfaring.
  • Er der noget træning med partner i løbet af træningen, så vil du kun have samme træningspartner. Man skifter ikke træningspartner i timen.
  • Kom omklædt, da du ikke kan benytte vores baderum.
  • Kom i sidste øjeblik, eller vent udenfor indtil dit hold starter, så vi undgår for mange i klubben.
  • Det er ikke muligt at benytte sofa og stole i klubbens reception og opholdsområde, så vi opfordrer alle til at blive udenfor klubben og vente.

Dojo’en har savnet jer, og alle instruktørerne glæder sig til at se jer!

Osu,

På vegne af Instruktørudvalget og Bestyrelsen

2 tanker om “Nye træningstider fra maj”

  1. Maja Stockholm Lindhardt

    Hejsa

    Min søn på 4 år kunne rigtig godt tænke sig at gå til karate. Er det muligt man kan komme og prøve det, inden vi tilmelder ham?
    På forhånd tak.

    Mvh Maja

    1. Kristine Rask Andreasen

      Kære Maja
      I er meget velkomne til at komme forbi klubben – vi tilbyder én måndes gratis prøvetræning, denne vil blive “aktiveret”, når i tilmelder jer i receptionen første træningsdag. I vil ikke blive opkrævet noget kontingent, før den første måned er gået.

      Dbh. Kristine
      Instruktør i Roskilde Karate Klub

Der er lukket for kommentarer.